Tabs

Krovejen 20, Gundestrup, 4571 Grevinge

Særdeles flot og gennemrenoveret sommerhus på 116 kvm med den pragtfuld udsigt over Lammefjorden

Herfra vil der være udsigt til kommende Marina der om få år vil være samlingspunktet for al fritidssejlads i hele Isefjorden!

Huset: Huset er siden 2011 blevet renoveret i den grad, at det i dag fremstår i et supermoderne design i tråd med tidens byggeri!
Huset er opført med dobbeltmur og er hulmursisoleret og derfor særdeles anvendeligt til helårsbeboelse for foreksempel ægteparret der vil trække sig tilbage eller familien der blot ønsker at bruge fritidshuset gennem hele vinteren.
En dejlig stor terrasse, der er delvis overdækket vender mod syd/øst.
Senest i 2017 bliver det 18 kvm store udhus ombygget og topisoleret, således at dets anvendelse nemt kan ændres til et anneks.
Vægge og lofter er nypudset og har fået pålagt filt og malet, ny gulvbelægningen er lagt, døre udskiftet i 2014, carport etableret i 2015, tagbelægningen er fra 2016 og værksted er renoveret og isoleret i 2017.
Boligarealet er på 116 kvm og fremstår fuldstændig som nyt.

Indretning: Der er indgang til boligen dels via stort bryggers/fyrrum, dels via sædvanlig entre. I bryggers er installeret vaskemaskine.
Velindrettet fordelingsentre med laminatgulve, hvori der er ført gulvvarme. Et stort og lækkert flisebadeværelse - ligeledes med gulvvarme samt 2 store, velindrettede værelser.
Stuen er kæmpestor og ligger med adgang til det lækre køkken med alle gode hårde hvidevarer af mrk Siemens. Stue og køkken skilles alene af det store spiseafsnit og fremstår som en perfekt enhed. I hjørnet er placeret en stor moderne brændeovn - der klarer det meste opvarmning i huset, på grund af den gode klimaskærm som huset har.
Fra stuen er der udgang til en ca 70 kvm stor træterrasse, der er delvis overdækket i forbindelse med adgangen til huset. Resten af terrassen ligger solåben med en fantastisk udsigt over vandet.

Området: Sommerhusområdet er ikke så stort, men eksklusivt og ligger tæt op ad den tidligere Gundestrup kro, der nedbrændte for ca 10 år siden. Det er med udgangspunkt i det gamle kroareal at den nye Marina bliver opført.
Der er gode tilkørselsforhold, idet den forlængede Holbækmotorvej ligger ca 4 km derfra.
Der er mange aktiviteter i Asnæs by, der er områdets "hovedstad", med masser af indkøbsmuligheder i AsnæsCentret.
Området er spildevandskloakeret i henhold til spildevandsplanen for Odsherred og omkostningerne herved er betalt.

Sagsnummer: 
201902386
Ejendomstype: 
Fritidshus
Boligareal: 
116 m2
Rum: 
4
Grund: 
1.201 m2
Byggeår: 
1993
Pris: 
1.195.000 kr.
Ejerudgift: 
1.439 kr.

Der anvendes ikke standardfinansiering på denne sag, idet finansieringen fastlægges af købers bank.
For beregning af Brutto henvises vi til jyske bank Låneberegner.

EJENDOMMENS DOKUMENTERBOOK EN FREMVISNINGKLIK EN PRIS